"Normaltbegavede autister har enten Aspergers syndrom (med særinteresser) eller højfungerende autisme (uden særinteresser). "
Dette er fuldstændigt forkert.
For det første findes der slet ikke en diagnose som hedder ”Højt fungerende autisme”
For det andet findes der ikke en officiel definition på ”højt fungerende”
For det tredje er intelligens ikke den afgørende faktor ifht funktionsniveau
For det fjerde er det muligt at have disse autisme diagnoser med gennemsnitlig IQ: GUU, GUA, infantil autisme, Aspergers syndrom etc. Der er faktisk ikke nogen autismediagnoser hvor man SKAL have lav intelligens. Der er bare nogle hvor man KAN have det.
”Alle med Aspergers syndrom har problemer med det sociale og tvangspræget adfærd og særinteresser (det sidste gælder ikke højfungerende autister). ”
1: Er dette en artikel om Aspergers syndrom, eller det selvopfundne ”højt fungerende autisme”?
2: Tvangspræget adfærd er ikke en del af diagnosekriterierne, det er noget forfatter selv har fundet på. Stereotyp adfærd er derimod nævnt som en mulig feature. Der er voldsom forskel på de 2.
”Mange berømte mennesker har Aspergers syndrom, herunder nobelpristagerne Albert Einstein og Niels Bohr. ”
Her er der tale om rene spekulationer, men det er tydeligt at forfatteren ikke har nogen faglig dygtighed. Aspergers syndrom som diagnose har kun eksisteret siden starten af 1990erne, hvor begge disse personer var døde for længst. Underligt at nævne dem her?
”De andre børn bliver sure over, at Asperger barnet ikke ser dem direkte ind i øjnene og ikke kan aflæse de andre børns kropssprog, hvis de ser sure eller glade ud. Asperger barnet har et sprog som en voksen, men kan ikke forstå abstrakte begreber eller ironi. Barnet foretrækker nogen gange at lege alene i sin egen lille, lukkede verden. ”
Igen gætter forfatteren, eller benytter en hørt anekdote. De fleste børn med Aspergers syndrom diagnosticeres i skolealderen, og dette eksempel fra interaktion i børnehaven har ingen relevans, og er desuden ikke korrekt.
”Til forældrene: Det er vigtigt at få en henvisning til en psykiater så hurtigt som muligt, da barnet skal have terapi tidligt for at få en godt liv. ”
Det er på INGEN MÅDE AFGØRENDE MED TERAPI, for mennesker med Aspergers syndrom. Forskningen viser at mange co-morbiditeter kan undgås ved tidlig diagnosticering. Mange diagnosticeres først sent i livet, og har haft udmærkede liv, uden terapi.
● Taler kun om sine særinteresser, gider ikke lytte til andre.
● Taler og opfører sig upassende.
● Elsker ros, men bliver rasende, hvis man bliver kritiseret.
Her er tale om 3 eksempler som medlemmerne i aspergersforeningen ikke kan genkende. Vi håber at forfatteren ikke bliver rasende, når vi kritiserer ham, men her er han fuldstændig galt på det.
”Manglende empati
Manglen på empati (forståelse af andre menneskers følelser) er påfaldende og provokerende for ”normale” børn og voksne. Det er klart det største handicap for barnet. ”
Her er tale om forfatterens manglende empati. Det største handicap for barnet er omverdenens manglende forståelse for barnets forskellighed i tænkning og perception. Mange personer med Aspergers syndrom har ikke vanskeligheder med empati. Derfor er empatiforstyrrelser heller ikke en del af den diagnostiske beskrivelse. Hvorfor det kan undre at forfatteren kan konkludere at dette er det mest ”handicappende” aspekt af Aspergers Syndrom.
”Det er specielt vigtigt at begrænse barnets omtale af sine særinteresser, da barnets timelange enetale omkring sine landkort, tog eller frimærker kan få både familie og venner til at boykotte barnet og forældrene. Se under Lærernes ansvar og forældrenes ansvar. ”
Her overskrider forfatteren både egen faglighed og en række etiske og moralske grænser. Hvis familien ikke ønsker at være omkring et barn som har et behov for og finder en tryghed i, at tale om sin særinteresse- så burde den familie sørme tage sig lidt sammen. Måske man bør tage barnets behov mere alvorligt?
” Barnet kan nogen gange tvinge andre børn eller voksne til at se hinanden stift i øjnene, fordi barnet derved prøver at kontrollere samtalen. Det skaber stor vrede hos de normale, der ikke kender til sygdommen. ”
Her referer forfatteren muligvis til en anekdote han hørt fra 3.hånd. Dette er ikke noget som forekommer hos mennesker med Aspergers syndrom, forfatteren beskriver det som hyppig adfærd. Dette kan ikke genkendes. Desuden er det væsentligt at bemærke at Aspergers syndrom ikke er en sygdom. Men umiddelbart viser forfatteren igen sin manglende faglige evne, ved ikke at være klar over dette.
”Når en Asperger cykler til skolen, læser han/hun alle skilte på vejen. Næste dag gentager det sig. Det er blevet et ritual, og alle teksterne lagres usorteret i hukommelsen. ”
Jeg er meget interesseret i den forskning forfatteren her har foretaget sig i ensomhed. Hvordan personer med Aspergers syndrom lagrer viden i hjernen. Dette kunne måske gi en nobelpris. Jeg antager at forfatteren ikke har foretaget banebrydende undersøgelser, men kaster om sig gætterier.
”Fakta og medicin.
Mellem 0,1 til 0,2% af befolkningen har Aspergers syndrom. Sygdommen er opkaldt efter den Østrigske børnelæge Hans Asperger, der første gang beskrev sygdommen i 1944. De fleste voksne har arbejde og ved ikke, at de har Asperger. ”
Der findes ingen data som afgør hvor mange mennesker der har Aspergers syndrom i Danmark Data fra andre lande svinger meget fra land til land, men der er enighed om at ca 1% har en autisme diagnose, hvorunder Aspergers syndrom hører.
Aspergers syndrom er fortsat ikke en sygdom. Hvilket netop Hans Asperger fastslog. Forfatteren har tydeligvis IGEN gættet på noget, uden at undersøge eller besidde faglig viden eller dokumentation.
Fakta er delvist nævnt, og forkert. Medicin er ikke nævnt. Men flot overskrift ellers?
Der findes danske undersøgelser som viser hvor mange der har arbejde. Udenlandske undersøgelser viser at under 10% af folk med en autisme diagnose har fast arbejde. Igen gætter forfatteren på ting og præsenterer dem som fakta. Hvis det er sådan vedkommende praktiserer medicin, kunne han meget sandsynligt miste sin ret til at praktisere.
Symptomer:
● Er ude af stand til at udvikle venskaber med jævnaldrende på barnets eget udviklingstrin.
- Vedholdende beskæftigelse med dele af objekter.
Dette er også helt ukorrekt. Stort set alle personer med Aspergers syndrom har skabt et venskab. Der præsenteres igen en holdning som fakta. Pinligt.
Lærernes ansvar:
● At lære barnet at kopiere de ”normale” børns adfærd: At se det andet barn i øjnene
● At hjælpe barnet med de voldsomme tvangshandlinger og særinteresserne, der skal holdes i en kort snor, for at de ikke fylder hele barnets dag.
● At lære hvad humor er: Er jeg selv slem til at drille de andre? Hvorfor bliver jeg så sur, når de andre driller mig?
● At tage upassende snak og opførsel alvorligt og hele tiden gøre tydeligt opmærksom på, at barnet skal lære at tænke, før det taler. Barnet skal lære, hvad der er upassende. Og ja – det medfører naturligvis, at barnet engang imellem taler upassende, netop fordi, der er så stor fokus på barnets pinlige adfærd.
● Barnet skal have en talepædagog – det er meget vigtigt for at styrke barnets sprog og skrivefærdigheder. Dårligt sprog giver stave- og grammatikproblemer. Så brug grammatikbøger i stor stil!
● Barnet skal have masser af motion også selv han/hun protesterer – når man er dårligt fungerende motorisk, er motion det sidste, man har lyst til. Tving ungerne til at cykle, løbe og motionere hver dag. Det klarer også depressioner og angstanfald.
Her nævnes en række direkte anbefalinger til overgreb, som muligvis også overskriver menneskerettigheder.
Børn med Aspergers syndrom, bliver faktisk voksne med Aspergers syndrom på et tidspunkt. At se andre i øjnene kan være vanskeligt. At tvinge børn til at gøre det er et klart overgreb og bør stoppes. At lære barnet strategier så andre accepterer det kan være fint, fx at se på næseryggen, frem for øjnene.
Der nævnes næsten udelukkende børn i artiklen, det er pudsigt, idet der jo er mange voksne? Og selv de voksne har ikke ”voldsomme tvangshandlinger” fordi disse ikke har noget med Aspergers at gøre. Diagnostisk ligger de fx hos OCD. Forfatteren blander ting sammen og demonstrerer igen manglende faglighed.
Mennesker med Aspergers syndrom har en fremragende humor. Neurotypiske er ofte ude af stand til at forstå den, hvilket er årsag til at de går glip af en masse sjov.
Hvad er ”upassende”. Barnet har Aspergers syndrom og vil for altid opføre sig anderledes. Sådan er det. At lære barnet at skamme sig over det, fra barnet et lille, fører nok ikke noget godt med sig?
Skal barnet have en talepædagog? Hvad med alle de voksne som aldrig har haft én og som forfatteren mener har fine jobs alligevel?
Forfatteren mener at Aspergere har vanskeligt ved at læse og stave? Her har forfatteren igen foretaget banebrydende undersøgelser som han ikke har udgivet. Vi savner dokumentation for dette spændende arbejde. Indtil da kan vi kun konkludere at de gymnasieklasser som er for Aspergere alene, har fået karakterer over landsgennemsnittet.
Motion hver dag, også hvis barnet protesterer? Hvordan skal vi tvinge dem til det? Det er sandt at motion kan være med til at begrænse depression, det viser forskning. Men de væsentligste årsager til depression for personer med Aspergers syndrom er manglende forståelse fra omverdenen, og manglende muligheder i livet – eller manglende støtte til at overvinde disse.
Skal vi også tvinge de 30-40-50 og 60årige til at cykle? Hvordan? Glødende kul?
Dette er det mindst videnskabelige og mest pinglige jeg nogensinde har læst om Aspergers Syndrom.
Det skræmmer mig at denne artikel kunne læses som videnskab, anbefalinger til familie og andre. Og særligt at et anerkendt forlagt gør den tilgængelig.
Et sagsanlæg eller en politianmeldelse, eller indberetning af lægen kunne være på sin plads.
